Forskning i vælgertillid og valgsystemer
Assembly Voting deltager aktivt i forskningsaktiviteter omkring udvikling af nye valgsystemer og nye måder at organisere folkeligt kontrollerede valghandlinger med elektronisk stemmeafgivelse.
|
Vælgernes tillid til valghandlinger er en grundlæggende præmis for opretholdelsen af vores demokratiske samfundssystem. Uanset om der er tale om et Folketingsvalg eller om valg af repræsentanter til en lokal skolebestyrelse, skal valghandlingen kunne leve op til de grundlæggende principper for et legitimt demokratisk valg.
|
Udviklingen går stærkt, og der bliver løbende rejst problemstillinger, der udfordrer de eksisterende valgsystemer, og måder at organisere valghandlingen på. Derfor har vi i Assembly Voting valgt en meget offensiv forskningsstrategi, hvor vi er tilstede i de vigtigste internationale forskningsmiljøer inden for E-valg.
Vores vigtigste samarbejdspartner omkring forskning i E-valg er IT-Universitetet, hvor vi bl.a. deltager i det stort anlagte internationale forskningsprojekt: ”Demtech – Demokratisk Teknolgi”. Forskningsprojektet er udarbejdet af IT-Universitetet i København i samarbejde med Assembly Voting, og har modtaget støtte fra Det Strategiske Forskningsråd. Læs mere på demtech.dk
Forskning i udvikling af valgsystemer
Der er mange forskningsmæssige problemstillinger knyttet til opbygningen af et tillidsskabende elektronisk valgsystem. I Assembly Voting er vi især optaget af:
- autentificering af anvendt software
- systemsikring mod intern manipulation
- systemsikring mod ekstern manipulation
- sikker adskillelse mellem vælgerID og stemmeafgivelse
- udvidet dokumentation for teknisk gennemførelse af valghandling
- udvikling af intuitivt let betjente brugerflader
- udvikling af tilgængelighed til stemmeafgivelse via text to speak for læsesvage og blinde
Forskning i organisering af valghandling
Organiseringen af valghandlingen er et vigtigt element i udøvelsen af folkelig kontrol. Derfor er der meget fokus på, hvordan det er muligt at indbygge folkelig kontrol i forberedelsen og gennemførelsen af en valghandling med elektronisk stemmeafgivelse.
- procedure for kontrol af stemmemedier inden påbegyndt valghandling
- procedure for kontrol med stemmeafgivelse under valghandling
- procedure for validering af valgresultat
- procedure for formidling af elektronisk valghandling til vælgere
- procedure for formidling af elektronisk valghandling til valgtilforordnede / lokale valgsansvarlige
Assembly Voting formidler gerne forslag til videnskabelige artikler eller anden adgang til forskningsaktiviteter omkring E-valg.
FORSØG VALG 2011

Evalueringrapport
I forbindelse med forsøget med elektronisk stemmeafgivelse ved Folketingsvalget 2011, har forsøgspersonerne deltaget i en evaluering af deres oplevelse. På baggrund af deres svar og tilbagemeldinger, har partnerne i forsøget udarbejdet en evalueringsrapport. Forsøg med elektronisk stemmeafgivelse blev gennemført i samarbejde mellem Frederiksberg Kommune, Aarhus Kommune, Københavns Kommune, KL og Assembly Voting.
Generelt er tilliden til Assembly Votings valgsystem høj, og i to ud af tre tilfælde højere end tilliden til traditionelle valg med papir og blyant. I forhold til tryghed svarer 92,5 pct. af respondenterne, at de er trygge ved at stemme elektronisk via Assembly Votings Valgsystem til fremmødevalg.
I forhold til systemts design og grafiske brugerflade er tilbagemeldingerne fra forsøgspersonerne også overvejende positive. Således svarer 97,8 pct. at systemmet er let at bruge.
Læs rapporten her
Læs bilag til rapporten her
Fakta om
Forsøg med elektronisk stemmeafgivelse ved Folketingsvalget 2011
Assembly Voting gennemfører i samarbejde med en række kommuner de første danske forsøg med elektronisk stemmeafgivelse ved et Folketingsvalg. Forsøgene skal bruges som input til videreudvikling af et forskningsbaseret dansk elektronisk valgsystem til afholdelse af nationale valg; Folketingsvalg, Kommunevalg, Valg til Europaparlamentet, m.fl.
Kort om forsøgene
- Forsøgene gennemføres med valgsystemet Assembly Voting til fremmødevalg
- Valgsystemet er designet med udgangspunkt i principperne i den danske valglov
- Forsøg med elektronisk stemmeafgivelse på valgdagen på Frederiksberg
- Forsøg med elektroniske brevstemmer i Aarhus og København
- Vælgerne rekrutteres til forsøget efter de har afgivet stemme på traditionel vis
- Det forventes at mindst 1500 vælgere er med i forsøget på Frederiksberg, mens der ved brevstemmeforsøgene i Aarhus og København vil deltage ca. 800 vælgere.
- Forsøgsstemmerne tæller ikke med i valgresultatet for Folketingsvalget
- Almindelige valgtilforordnede gennemfører forsøgsvalghandlingen
- Forsøg skal kvalificere kendskab til og debat om brug af elektronisk stemmeafgivelse
- Forsøgene skal bruges som input til videreudvikling af et forskningsbaseret og tillidsvækkende dansk elektronisk valgsystem hen mod Kommunalvalget i 2013
Lokaliteter og datoer for forsøg
D. 6. og 7. september 2011
Forsøg med elektronisk brevstemmevalg, Københavns Kommune
Københavns Hovedbanegård
Borgerservicecenteret, Nyropsgade i København
D. 8. og 9. september 2011
Forsøg med elektronisk brevstemmevalg, Aarhus Kommune
Aarhus Rådhus
D. 15 september 2011
Forsøg med elektronisk stemmeafgivelse på valgsted, Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
D. 15. september 2011
Elevernes Folketingsvalg. Offentliggørelse kl. 12.00 på www.valgeterdit.net
30.000 danske skolelever stemmer ved Elevernes Folktingsvalg, der er et samarbejde mellem DSE, DGS og Assembly Voting
Fakta-ark for forsøgsaktiviteter
Du kan læse mere om baggrund, formål og organisering af forsøgene med elektronisk stemmeafgivelse i Fakta arket for forsøgsaktiviteterne.
